Skattemæssig gennemsigtighed (I/S, K/S, P/S) er ingen garanti for, at hver deltager er ‘erhvervsdrivende’

Du ved gange udmærket, at nogle velkendte selskabsformer har den egenskab, at de i selskabsretlig forstand er juridiske personer, dvs. retsenheder med handleevne og partsevne, hvorimod de i skattemæssig forstand er gennemsigtige (transparente), dvs. at de ikke er selvstændige skattemæssige enheder, idet skattepligt hhv. fradrags- og afskrivningsret er hos deres deltagere.

Dette gælder for interessentskabet (I/S’et), kommanditselskabet (K/S’et) og partnerselskabet (P/S’et), og i øvrigt også for europæiske firmagrupper (EØFG’er).

Hvis din klient er deltager i et I/S, er det således velkendt, at I/S’et ikke skal indlevere nogen selvangivelse, men at din klient ligesom de øvrige deltagere i I/S’et skal indlevere sin egen selvangivelse (med egne afskrivninger mv.)

Der er heraf fremvokset interessante selskabsretlige strukturer, som er helt legitime, men som ikke altid får den fuldt fortjente opmærksomhed i lærebøgerne.

Fx er det jo ikke sikkert, at deltagerne i et I/S, K/S eller P/S er fysiske personer. I hvert fald i K/S og P/S vil den fuldt hæftende deltager (komplementarer) ofte være et ApS (eller et iværksætterselskab, IVS, blot ikke med apportindskud).

Også de almindelige, begrænset hæftende deltagere i K/S og P/S kan være juridiske personer, fx ApS’er, idet hver deltager i K/S’et eller P/S’et har sit eget ApS, som måske endog atter ejes – ikke af personen selv, men af hans eller hendes holdingselskab.

Det er således blevet ret almindeligt, at større advokatselskaber og revisorselskaber er partnerselskaber (P/S), hvor opbygningen er som følger:

  • Selve advokat- hhv. revisionsfirmaet er et P/S. Dermed er der ret faste lovregler for det selskabsretlige (svarende til et A/S med de fornødne lempelser), men samtidig er P/S’er skattemæssigt transparent, således at P/S’et ikke betaler skat, idet skattepligten påhviler de enkelte deltagere.
  • Der er en komplementar, som jo kræves i ethvert K/S – og P/S’et er en variant af K/S’et. Ofte er komplementaren som nævnt et ApS, i nyere tid eventuelt et IVS (blot husk, at IVS’et kun må stiftes kontant, ikke med apportindskud).
  • Den enkelte deltager er ikke de deltagende advokater hhv. revisorer personligt, men hver deres advokat- hhv. revisorselskab, oftest et ApS. Dette ejes eventuelt af et individuelt holdingselskab (ligeledes et ApS).
  • Hvad er der opnået hermed? En lovreguleret fast struktur, jf. P/S-formen. Samtidig en betydelig frihed til udformning af vedtægterne, idet reguleringen jo svarer til et A/S med de fornødne lempelser, jf. lige ovenfor. Skattemæssig transparent, dvs. kun skat hos de ApS’er, der udgør deltagerkredsen, dvs. ingen dobbeltbeskatning som mellem A/S hhv. ApS og dets ejer. Selskabsretlig hæftelsesbegrænsning i flere lag.

 

Alt det vidste du ganske udmærket. Men hvad er så ”det nye”, som gør, at jeg drister mig til at ulejlige dig med denne lille artikel om det? Jo, ”det nye” er følgende bestemmelse, der næsten ubemærket kom ind som § 4 i ligningsloven (dette §-nr. var ledigt):

”Deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.”

Denne nye regel i LL § 4 indebærer, at du ikke er garanteret en retsstilling som ”erhvervsdrivende”, blot fordi ejerne af fx et P/S har lukket dig indenfor som ejer af en lille bid af den samlede kapital. Der skal træffes en helt konkret afgørelse, hvori indgår risiko, kompetence mv.

Selv om du er P/S-deltager, risikerer du altså alligevel med den nye regel at blive frakendt den forventede status som ”selvstændigt erhvervsdrivende”, dvs. du kan miste fradrag for udgifter mv. Snarere vil du da blive betragtet som honorarmodtager, i mange tilfælde måske ”kun” som lønmodtager (med pligt til at indeholde kildeskat mv.).

Vidste du dét? Nej? Så er det godt, at jeg nævnte det. Den nye LL § 4 trådte blev vedtaget med lov nr. 684 af 8. juni 2017. Loven trådte i kraft den 1. juli 2017, men loven har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere.

Bemærk, at du ikke er fredet for den nye regel, blot fordi du er indtrådt i fx et P/S før den 1. januar 2018. Loven har også virkning for eksisterende selskabsdeltagelse, blot først fra indkomstår fra og med den 1. januar 2018.

Den lovbestemmelse bliver der bøvl med – regn sikkert med dét! Men den første forudsætning for forhåbentlig at undgå bøvl er dog, at man er opmærksom på reglen. Derfor artiklen her.


Erik Werlauff

2018-02-19T17:39:14+00:00