Lønudgift til virksomheds- og aktivitetskøb kan alligevel fradrages – og nægtelse heraf kan genoptages 10 år tilbage I tid (hvis man kræver det inden den 1. juli 2018)

Hermed en status over, hvad sagerne om SKATs afvisning af fradrag for lønudgifter til virksomhedskøb mv. er endt med. Hold venligst godt fast, for det er en juridisk rutsjetur af de store. Lad mig opdele det i følgende faser:

 

  1. Gennem mange år var det ubestridt, at et selskab havde fradrag også for løn til medarbejdere som beskæftigede sig med opkøb af en virksomhed, aktiviteter mv. Løn er løn, når den er erhvervsmæssig (modsat selvfølgelig, hvis medarbejderen udfører private opgaver for arbejdsgiveren; her er der selvsagt ikke fradrag, jf. UfR 1984.177 H.

 

  1. Så kom to prøvesager, som gav genlyd. SKAT nedsatte fradraget for lønudgifter hos to banker (Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank). De havde opkøbt virksomheder eller aktiviteter fra andre banker (Arbejdernes Landsbank købte 5 filialer fra den hedengangne Roskilde Bank, mens Lån & Spar Bank købte aktiviteter fra Gudme Raaschou Bank). SKAT nægtede de to banker fradrag for den del af deres samlede lønudgifter, der skønsmæssigt kunne henføres til opkøbene. Begrundelse: Disse lønudgifter er ikke driftsomkostninger, men derimod etablerings- eller anlægsudgifter til udvidelse af virksomheden ud over dens hidtidige rammer.

 

  1. SKAT fik i landsretten medhold i princippet: intet fradrag for lønudgift til virksomhedskøb mv. Men bankerne vandt dog en konkret flig af sagen: Landsretten betragtede SKATs holdning som en praksisændring, der skulle have været varslet fremadrettet, og derfor havde disse to banker alligevel disse fradrag.

 

  1. Sagerne afgøres begge i Højesteret i juni 2017. Her får SKAT 100 pct. medhold: 1) Lønudgifterne til virksomhedskøbene kan ikke fradrages, og 2) sådan har det bare altid været; det er end ikke en fast praksis, som kræver varsling for at kunne ændres for fremtiden.

 

  1. Folketinget griber ind for at sikre fortsat fradrag uanset de to højesteretsdomme. Der indføres en ny § 8 N i ligningsloven, som udtrykkeligt fastslår, at ”erhvervsmæssige lønudgifter” (samt bestyrelsesvederlag) er fradragsberettigede. Lovgivningsmagten står jo over Højesteret og kan derfor vedtage en sådan lov – og dette skete i december 2017. Alt er herefter ved det gamle, men fra hvornår?

 

  1. Ja, pas nu på, for nu bliver det speget – og uhyre vigtigt at følge med: Den nye § 8 N i ligningsloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Men den har virkning fra og med indkomståret 2008 hos det enkelte selskab mv., altså 10 år tilbage i tid. Hvis et selskab (eller anden form for arbejdsgiver) i denne 10 års periode har fået nægtet fradrag for lønudgift til virksomhedskøb mv., kan et sådant selskab altså få genoptaget sin selvangivelse for det eller de pågældende år – og herved få sin fradragsret.

 

  1. Men pas på igen: Begæring om genoptagelse som nævnt skal som tungtvejende hovedregel fremsættes over for SKAT inden den 1. juli 2018. Der er altså som hovedregel et halvt år til at reagere, og gør man ikke det, er kravet normalt tabt.

 

  1. Bemærkede du det lille ord erhvervsmæssige i ”erhvervsmæssige lønudgifter”, der efter den nye § 8 NN i ligningsloven giver fradragsret? Det signalerer naturligvis, at det fortsat er sådan, at hvis medarbejderen udfører private opgaver for arbejdsgiveren, er denne del af lønnen ikke fradragsberettiget, jf. allerede UfR 1984.177 H.

 

 

Erik Werlauff

 

 

2018-02-19T17:26:03+00:00