Mange fonde har et tilbagebetalingskrav mod SKAT men det skal rejses inden udgangen af 2017 ellers er det tabt

Jeg beklager, hvis du er træt af at læse om ændringer i fondslovgivningen, men hvis du har med én eller flere fonde at gøre, bør du nu nok alligevel læse følgende, simpelthen fordi fonden meget vel kan tænkes at have penge til gode hos SKAT for årene helt tilbage til 2004, og med renter.

Forklaringen er følgende:

En dansk fond, erhvervsdrivende såvel som ikke erhvervsdrivende, har som bekendt fuldt fradrag på sin selvangivelse for almennyttige uddelinger, og dette gælder, hvad enten modtageren er skattepligtig til Danmark eller ej, eller måske er helt skattefri.

Der er også et såkaldt ’konsolideringsfradrag’ på tidligere 25 pct., nu 4 pct., af de i årets løb foretagne almennyttige udlodninger. Dvs. uddel 100 kr., træk 104 kr. fra på fondens selvangivelse og spar fondsskatten på (p.t.) 22 pct. af de 104 kr.

Anderledes forholder det sig, hvis det er en ikke almennyttig uddeling, i en familiefond fx uddelinger til stifterens efterkommere (eller hvad fondens vedtægt i øvrigt bestemmer om uddelinger).

Her skelnede skatte reglerne indtil 1.juli 2017 mellem uddeling til modtagere, der var skattepligtige i Danmark, og modtagere, der ikke var dette. Fonden havde fradrag for udlodning til modtagere, der var skattepligtige i Danmark (også selv om de måske ikke faktisk betalte skat af udlodningen, fx pga. af et frikort), hvorimod fonden intet fradrag havde for uddeling til modtagere i udlandet, der ikke var skattepligtige til Danmark.

Det var åbenlyst udtryk for forskelsbehandling, men Danmark mente at kunne retfærdiggøre dette ud fra et krav om ’symmetri i skattelovgivningen’. I 2015 afsagde EU-Domstolen en dom i sag C-589/13, Familienprivatstiftung Eisenstadt, en østrigsk familiefond, der tilsvarende blev nægtet fradrag for uddeling til modtagere i udlandet. Domstolen udtalte, at en sådan forskelsbehandling ikke kan retfærdiggøres.

Da det herved drejede sig om kapitalens frie bevægelighed, og da EU-reglerne om denne grundlæggende rettighed ikke blot gælder for kapitalbevægelser mellemEU-lande, men også i forhold til et hvert tredjeland uden for EU, stod det klart, at de danske regler måtte revideres, og det er de nu blevet med en lovændring vedtaget her i juni 2017.

Nu gælder, at der slet ikke er fradrag hos fonden for ikke-almennyttige udlodninger, men naturligvis fortsat er fradrag hos fonden for almennyttige udlodninger. Hvis fx en familiefond uddeler legater til stifterens efterkommere, får fonden nu intet fradrag herfor, uanset om legatmodtageren bor i Danmark eller udlandet.

Til gengæld er der indført en vigtig ny regel, som både fonden og modtageren skal huske: Den legatmodtager, der betaler skat i Danmark, kan behandle 20 pct. af det udloddede som en skattefri indtægt (jf. nu ligningslovens § 7 V) og skal dermed kun beskattes af de 80 pct. (som B-indkomst). Tidligere var 100pct. af udlodningen skattepligtig for ham eller hende (som Bindkomst).

Og nu kommer dét, der kræver rettidig omhu af den enkelte fond i tiden frem til den 31. december 2017, hvor en vigtig frist udløber: Danmarkhariforbindelsemedlovændringenerkendt, at de hidtidige regler om fradragsafskæring for uddeling til modtagere i udlandet var udtryk for en utilladelig forskelsbehandling.

Derfor er der for den enkelte fond, som er gået glip af fradrag under de hidtidige regler (fordi fonden udloddede til modtagere i udlandet og ikke havde fradrag herfor), et krav på betaling af skatteværdien af de fradrag, som fonden skulle have haft, hvis de danske regler ikke havde været EUstridigt udformet.

Dette krav mod SKAT strækker sig helt tilbage til indkomståret 2004 – ud fra den korrekte logik hos lovgivningsmagten, at den principielle dom faldt i 2015 (EU-dommen om den østrigske fond), og dermed kan man efter de danske regler gå 10 indkomstår tilbage og forlange genoptagelse af selvangivelsen.

Gør fonden dét (og den skal selv gøre det!), får fonden fra SKAT udbetalt skatten af det fradrag, som fonden burde have haft, med tillæg af renter. Det kan godt løbe op.Fremsætter fonden ikke selv dette krav inden årets udløb, er kravet tabt. Med andre ord: Enhver fond, der i årene siden 2004 har uddelt til modtagere i udlandet, fx stifterens efterkommere, der er flyttet til udlandet (eller hvem der nu er betænkt i fondens vedtægt) bør nu snarest gå sine selvangivelser igennem denne årrække efter i sømmene.

Har fonden foretaget ikke-fradragsberettigede udlodninger, bør fonden i et brev til SKAT anmode om genoptagelse af det eller de relevante indkomstår og kræve tilbagebetaling som nævnt.

Det er uden betydning, om fonden er en erhvervsdrivende eller en ikke erhvervsdrivende fond. Det er ligeledes uden betydning,hvilket”udland”modtagerenboedei,jf. ovenfor om, at kapitalens frie bevægelighed efter EU-retten også beskytter kapitalbevægelser til og fra ikke-EUlande.

Kom venligst i gang!

AF PROFESSOR, DR. JUR. ERIK WERLAUFF

Aalborg Universitet

2018-02-19T17:29:29+00:00