Hvornår skal en ledelse frifindes, og hvornår skal den dømmes efter Capinordic?

Hvis Capinordic-dommen fra Østre Landsret bliver det endelige ord i sagen, kan vi fastslå følgende om erstatningsansvar:

Ansvar for hele konkursen er op ad bakke og kræver meget stærke beviser. Det er ikke nok, at den valgte forretningsmodel er risikobetonet. I Capinordic slog landsretten fast, at forretningsmodellen i sig selv ikke var nok, uanset at den gjorde banken sårbar for konjunkturerne, herunder finanskrisen. Modellen kunne jo også have givet en betydelig indtjening, siger landsretten.

Bankens organisation var heller ikke nok til at gøre ledelsen ansvarlig for hele konkursen. Det samme gjaldt de engagementer på i alt 90 mio. kr., som ledelsen blev fundet erstatningsansvarlig for, jf. nedenfor. Ansvaret for disse trak altså ikke et ansvar for hele sammenbruddet med sig.

Derfor måtte ansvaret afgøres udlån for udlån. En tidligere statsminister i Danmark ville sige: Det lange, seje træk.

Landsretten giver nogle generelle principper med på forkant, når et eventuelt ansvar for hvert enkelt engagement skal bedømmes. Vigtigst er, at landsretten anerkender ledelsens forretningsmæssige skøn: Der må udvises tilbageholdenhed med at tilsidesætte ledelsens forretningsmæssige skøn over forsvarlighedens af det enkelte udlån, siger landsretten. Litteraturen kalder dette for ”business judgment rule”.

Dette udgangspunkt skal dog fraviges, hvis udlånet er sket til et ledelsesmedlem, til et selskab ejet af et ledelsesmedlem eller til et selskab inden for koncernen. I disse nærstående-tilfælde gælder der ingen formodning om, at udlånet er forretningsmæssigt forsvarligt.

Hvilken betydning har det, hvis regler i loven om finansiel virksomhed og/eller bankens kreditpolitik og andre forskrifter er overtrådt? Svaret er: Ingen betydning. Det helt afgørende er, om udlånet på tidspunktet for beslutningen var forsvarligt, og udgangspunktet er ledelsens forretningsmæssige skøn.

Vi skal ved bedømmelsen tage hensyn til, hvornår lånet blev bevilget. Er det før eller efter finanskrisens indtræden? Jo længere det er før, desto mindre kan man anfægte forsvarligheden.

Har lånet været bedømt af Finanstilsynet og af bankens egen revision? Hvis ja, skal også dette indgå i bedømmelsen. Hvis lånet har været bedømt af tilsynet, og tilsynet har fået korrekte oplysninger, taler dette klart for, at ledelsen skal gå fri.

Der kan aldrig ske en kollektiv bedømmelse af ledelsens medlemmer, understreger Østre Landsret i Capinordic. Hvert medlem af ledelsen skal bedømmes individuelt. Én kan blive dømt, mens en anden kan blive frifundet.

Hvis flere er sagsøgt, pådømmes spørgsmålet om indbyrdes regres mellem dem kun, hvis de kræver dette under sagen, dvs. ”nedlægger påstand” om dette.

Lempelse af erstatningsansvaret kan ske ud fra mange forskellige hensyn, men indgangsvinklen til dem er, at retten får et solidt kendskab til økonomien hos den, der kræver lempelse af sit ansvar. Ellers vil retten ikke beskæftige sig med spørgsmålet om lempelse.

Det er en dom, som vi kan lære en masse af, uanset om den bliver anket til Højesteret eller ej.

Erik Werlauff

2017-03-05T19:19:22+00:00