Ulovligt aktionær- eller anpartshaverlån – sådan kan det indfries skattefrit

I NEWS fra august sidste år beskæftigede jeg mig med reglerne om ulovlige aktionær- og anpartshaverlån, der unægtelig er blevet fyldt med faldgruber og ganske svære at rådgive om.

Den gode nyhed er nu, at den selskabsretlige indfrielse af lånet efter et nyt styresignal fra SKAT kan ske med selskabets egne midler, og vel at mærke: kan ske skattefrit! Læs her, hvordan.

Det er efterhånden almen viden, at kapitalejerlån til en fysisk person udløser skat af hele lånebeløbet (ligningslovens § 16 E), og at skattereglerne ligesom selskabsreglerne har en undtagelse for ”sædvanlige forretningsmæssige dispositioner”, men at denne undtagelse er snævrere i skatteretten, end den er i selskabsretten.

Der forekommer derfor mellemværender, som efter selskabsretten er fuldt lovlige, fordi de dækkes af undtagelsen i selskabslovens § 212, men som alligevel udløser beskatning, fordi de ikke dækkes af den ligelydende undtagelse i ligningslovens § 16 E.

Ét blandt flere eksempler er selskabets salg af fast ejendom til en kapitalejer, hvor en del af købesummen betales gennem udstedelse af et sælgerpantebrev. Hvis et sådant pantebrev er på sædvanlige rente-, sikkerheds- og afdragsvilkår mv., er låneforholdet (pantebrevet) lovligt efter selskabsreglerne, men alligevel udløser det skat.

Som jeg bemærkede i august 2014 i NEWS, er dette en klart uhensigtsmæssig retstilstand – men den er der altså og skal tages i betragtning.

Næste afsnit af føljetonen er nu spørgsmålet om, hvordan aktionæren får indfriet det ulovlige lån fra selskabet. Uanset at hele lånet blev beskattet efter ligningslovens § 16 E, gælder det i selskabsretlig sammenhæng, at lånet skal indfries. Det er jo stadig selskabsretligt ulovligt.

Hvis nu aktionæren ikke umiddelbart har pengene til denne indfrielse, må han hæve penge én gang til i sit selskab, nu som løn og/eller som udbytte, og herved udløses der skat endnu engang.

Det er imidlertid lige netop her, den gode nyhed fra SKAT kommer ind i billedet, nemlig med et styresignal fra december 2014, gengivet i SKM 2014.825 SKAT.

Løsningen er ifølge dette nye styresignal, at selskabet skattefrit kan udlodde fordringen mod ham – til ham selv! Da fordringen jo ikke eksisterer i skatteretlig forstand (kun i selskabsretlig forstand), udløser en sådan udlodning ikke skat, eftersom der i skatteretlig forstand intet udloddes! Keine Hexerei, nur Behändigkeit!

Som følge af, at fordringen ophører gennem såkaldt ’konfusion’ (dvs. at fordringens debitor og kreditor bliver identiske), opnås det med udlodningen, at det ulovlige kapitalejerlån indfries, således at selskabsrettens regler dermed er opfyldt.

Men pas nu på – der er nye faldgruber:

Udlodningen af fordringen skal jo respektere alle de selskabsretlige regler, dvs. (1) der skal være frie reserver til udlodningen (selskabslovens § 182, stk. 3); (2) der skal ske respekt af reglerne om ekstraordinært udbytte (§ 182, stk. 1 eller 2); (3) der skal ske respekt af reglerne om ’apportudbytte’ (§ 181), dvs. der skal udarbejdes apportvurdering mv. af udbyttet, idet udbyttet jo ikke består af kontanter, men af en fordring.

Disse selskabsretlige krav er imidlertid til at opfylde (hvis selskabet er tilstrækkeligt velpolstret), og dermed har du opskriften på, hvordan man undgår, at et ulovligt kapitalejerlån ikke blot bliver beskattet, men dobbeltbeskattet!

Erik Werlauff

Werlauff Publishing

2017-03-05T19:38:31+00:00