Insiderhandel – et offentligt møde er ikke nødvendigvis ”offentligt” i børsmæssig sammenhæng, så pas på!

Enhver kan blive insider i børsmæssig forstand, og dermed afskåret fra at købe eller sælge den pågældende aktie. Man behøver ikke at være ledelsesmedlem eller rådgiver, men kan på anden måde være kommet til kundskab om ikke-offentliggjort kursrelevant viden om selskabet.

Sagen om Bio-Portos patent og dettes børsmæssige betydning er god at få forstand af. Byretten ville dømme den tiltalte aktionær for ulovlig insiderhandel, men landsretten frifandt ham med 5 dommerstemmer mod én (UfR 2014.3464 V). Eftersom han blev frifundet, har pressen og litteraturen ikke beskæftiget sig så meget med dommen, men dette er en skam, for læser man dommen nærmere, er de to instanser i virkeligheden enige om det grundlæggende: Selv når man har sin viden om et børsnoteret selskab fra et offentligt møde, kan denne viden ganske udmærket tænkes at være ikke-offentliggjort i børsmæssig forstand, og dermed vil det være ulovlig insiderhandel at handle aktien.

Bio-Porto havde en patentsag kørende ved den europæiske patentmyndighed, IPO, og der blev holdt en offentlig høring herom hos IPO i Haag. Mødet var indkaldt offentligt, og enhver kunne møde frem. Kun én tilhører, som var aktionær i Bio-Porto, ulejligede sig imidlertid til mødet.

I løbet af mødet kom det til at stå klart, at Bio-Portos patent ville blive tilbagekaldt. Aktionæren, der hørte på det hele, vurderede helt korrekt, at Bio-Porto-aktien herefter ville falde. Præcis 12 minutter efter mødets afslutning solgte han derfor via sin iPhone aktier i selskabet, mens kursen på markedet endnu var upåvirket. Først mere end en time senere fik selskabet snøvlet sig sammen til at offentliggøre den triste nyhed, og kursen på Bio-Porto-aktien faldt som forventet.

Aktionæren havde dermed tjent penge ved at sælge, dvs. sparet sig for et fald i aktiekursen. Men var det strafbart?

Byretten dømte ham, mens landsretten frifandt ham. Man bør imidlertid være opmærksom på, at denne forskel skyldes en forskellig bedømmelse af sagens beviser, ikke af juraen bag sagen. Byretten fandt det bevist, at aktionæren udmærket vidste, at selskabet endnu ikke havde offentliggjort en børsmeddelelse. Landsretten fandt derimod, at der var så megen tvivl om, hvorvidt han vidste dette, at den frifandt ham.

Vi kan lære to vigtige ting af dommen:

For det første, at det er utilgiveligt at smøle så længe med en børsmeddelelse fra et selskab. Dette smøleri kan jo netop give rige muligheder for insiderhandel. Et selskab, der ved, at der vil ske noget børsmæssigt relevant på et givet tidspunkt, må derfor have sit beredskab klar til offentliggørelse, nogle gange ligefrem have alternative formuleringer klar. Noget sådant er absolut ikke vanskeligt i vore it-tider.

For det andet, at der er ”offentlig” og ”offentlig” – ordet betyder ikke det samme, når noget ”kun” er offentligt tilgængeligt, som det betyder i børsmæssig sammenhæng. Her har en offentliggørelse pr. definition først fundet sted, når der er sket ”en for markedet generel og relevant videreformidling”, jf. værdipapirhandelslovens § 34. Dette vil normalt kræve en børsmeddelelse fra selskabet.

Erik Werlauff

Werlauff Publishing

2017-03-05T19:44:14+00:00